HANDI HISTORIER

Dyrke idræt!? Jamen, jeg er jo handicappet?

Den sætning har jeg godt nok hørt mange gange, blandt mine med-handicappede. Og det er synd, for der er masser af muligheder! Vi skal bare have vendt synspunktet rundt - både blandt handicappede og ikke-handicappede. Selvfølgelig kan - og skal - handicappede også dyrke idræt!

Mange handicappede – i hvert fald blandt kørestolsbrugere – er overvægtige. Inklusiv mig selv. Det skyldes ganske enkelt, at det er svære at forbrænde kalorier når man sidder eller ligger ned i alle døgnets 24 timer.

Derfor er det også ekstra vigtigt at vi som kørestolsbrugere tænker ekstra meget over hvad vi spiser, og at vi får noget motion!

Og når det kommer til motion, er der desværre mange der tror det ikke rigtig er muligt for kørestolsbruger – i hvert fald ikke i samme grad som, hvis ikke man var handicappede.

Det kan sagtens være at tilbuddene ikke findes i samme mængde, som hvis man ikke havde et handicap, men mulighederne er der helt bestemt! Man skal bare lære at se dem, frem for begrænsningerne!

Et generelt problem i dagens Danmark, hvis du spørger mig! Vi skal simpelthen være bedre til at glædes over de gode ting, i stedet for at lade os trække ned, af alt det negative.

Der er idrætter for ethvert handicap.

Som jeg skrev tidligere så indrømmer jeg blankt, at der naturligvis er flere muligheder for ikke-handicappede. Andet ville nok også være underligt, eftersom det er den største befolkningsdel.

Men, men, men! Idrætter for personer med handicap er der altså rigeligt af, og det er uanset hvilket handicap man måtte have.

Men man skal være indstillet på gerne at ville dyrke idræt, da det ikke er utænkeligt at man er nødt til at køre lidt ekstra for at kunne dyrke sin idræt. Men med den rette planlægning, burde det ikke være en undskyldning, hvis man virkelig ønsker det! Jeg ligger selv og kører fra Ikast til Viborg, for at dyrke min sport, kørestolsbasketball.

Inde på ParaSport Danmarks hjemmeside er det hurtigt og nemt at få et indblik i hvilke idrætter der findes, samt finde ud af hvad der er i dit lokalområde. Dette er, naturligvis, kun de idrætter som hører ind under ParaSport Danmark. Der ligger også idrætter for handicappede, som ikke er en del af ParaSport Danmark – i hvert fald som det er nu. LykkeLiga, som I nok har hørt om, er et eksempel på noget som ikke er under ParaSport Danmark.

Idræt er godt for krop og sjæl!

Nu har jeg nævnt en masse omkring, hvordan man kan komme i gang. Men hvorfor er det – foruden den øgede motion – godt at komme i gang med en idræt? At man får sig rørt, og dermed kan få gjort noget mod overvægt er blot én af de positive indvirkninger en idræt kan have!

Nogle af de vigtige grunde til at dyrke idræt er:

  • Motion gør én glad
  • Man bliver en del af nye fællesskaber.
  • Det kan give unikke oplevelser.

Lad mig forklare det lidt nærmere…

Grundene ovenfor er egentlig ikke særlige i forhold til, hvis man dyrker en rask-sport. Men jeg vil stadig mene at de er ekstra vigtige for en stor procentdel af personer med handicap.

Især i den yngre generation, hvor der er stor fokus på hvordan man ser ud, hvad man kan osv, og hvor man altid skal “præstere” overfor andre, eller som minimum være som alle andre, for ikke at stikke ud.

Som person med et fysisk handicap, kan det ganske enkelt ikke undgås at man stikker lidt ud. At man ikke kan de samme ting som gennemsnittet. Så simpelt er dét! Og heldigvis for det!

Her kan en idræt være en fantastisk løsning! At mødes med ligesindede og vise hvad man kan og samtidig have det sjovt samtidig.

Det er i hvert fald min erfaring, at dét fællesskab man kan få på et parasport-hold er HELT UNIKT! Her er der virkelig mulighed for at tilføre noget til sin hverdag, som man ellers ikke kan få blandt ikke handicappede.

Når man har et handicap medfølger nemlig som regel nogle følgeskavanker. Skavanker som det kan være svært at snakke om, hvis ikke man selv har prøvet dem. Lige netop disse ting, kan man så få vendt med sine sportskammerater. Jeg har mange ting, som jeg i store træk kun snakker med mine holdkammerater om, og slet ikke berører hos mine ikke-handicappede venner.

Det hele starter ved grundopfattelsen - også blandt almindeligt gående!

Men hvordan kan det egentlig være, at mange handicappede tror, de ikke kan dyrke idræt? Jeg er ret sikker på, det ligger i den manglende oplysning. Ikke kun til den handicappede, men lige så meget til den brede befolkning.

Udfordringerne starter, hvis du spørger mig, allerede i vores folkeskole. Her er der mange med handicap der oplever at blive fritaget fra idræt, fordi idrætslæreren mener at resten af klassen skal lave noget som den handicappede ikke kan være med i.

Den tilgang så jeg godt ændret! Ændret i den forstand, at en idrætslærer ikke som det første får personen med handicap fritaget fra idræt, men derimod prøver at finde en måde, hvorpå den handicappede kan deltage i større eller mindre grad, på sin måde, og med de forudsætninger personen nu har.

Der er nemlig stor chance for, at alle ville kunne få noget ud af at have en handicappet kammerat med i idrætsundervisningen. For det første er der selvfølgelig kemmeratdelen – at alle er med i fællesskabet, som hedder idrætsundervisning. Men endnu vigtigere får alle de raske klassekammerater, samt læreren, åbnet deres horisont og set nye måder hvorpå en, i dette tilfælde, idræts-udfordring kan løses.

Det kunne også være en løsning at have et tema i undervisningen, som hed “handicapidræt”, så personen med handicap kunne møde sine klassekammerater på “sin hjemmebane”.

Jeg siger ikke, at en handicappede elev skal være med i alle idrætstimer, for selvfølgelig kan man ramme ind i emner, som man skal have ifølge pensum, og som ikke kan tilpasses én med et handicap. Men at lærerne på vores skoler derimod prøver at tænke i nye baner, før de fritager en handicappet elev fra undervisningen.

Det er heldigvis blevet bedre de seneste år. Men der er stadig plads til kraftig forbedring. Lad os skabe den sammen, og få udbredt viden omkring handicapidræt i fællesskab, den den brede befolkning i vores land!

Kom ud og bliv en del af et idrætsfællesskab – du vil ikke fortryde det!