Handi HistorierMG

HANDI HISTORIER

Jeg skal vaccineres i denne uge!

Så blev det min tur i køen! I denne uge skal jeg have mit første prik i overarmen med coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech. Her er lidt om mine tanker omkring det hele.

Lørdag morgen tikkede SMS’en ind på min telefon: “Kære Frederik, du har nu mulighed for at blive vaccineret mod COVID-19.” Der stod også jeg skulle tjekke min eBoks for mere information.

Jeg hoppede direkte ind på vacciner.dk, hvor jeg vidste man skulle booke sine tider. Jeg synes man har hørt så meget om at der altid er kø derinde, og at det er mega indviklet og svært at booke tider. Derfor tænkte jeg det bare var med at komme i gang, hvis jeg nu alligevel skulle sidde i kø. Jeg tænkte jo straks, at det måske var noget i stil med når man skal tjekke sin årsopgørelse på SKAT. Det tager tid.

Alt det her blev dog virkelig gjort til skamme! Jeg blev ledt direkte ind på siden og i løbet af 2 minutter havde jeg booket begge mine vaccinetider – det var utrolig nemt og utrolig hurtigt!

Senere på dagen slog jeg for sjov en smut ind forbi vacciner.dk igen. Og her blev jeg glad for jeg havde været så hurtig! Nu kunne man nemlig ikke bare komme ind. Nu var der kø for at komme ind på siden – ja kø for bare at kunne komme ind på siden og logge sig ind. En estimeret ventetid på 45 minutter.

Der blev jeg glad!

Føler mig ikke i særlig risiko - men det er jeg...

Jeg har været spændt på, hvor jeg var i vaccinekøen, grundet mit handicap, Rygmarvsbrok.

Jeg føler mig bestemt ikke selv i risikogruppen, da mit handicap for mig kun er noget som indbefatter mine ben og ikke noget med luftvejene, som kunne være kritisk, hvis man nu skulle få COVID-19.

Men faktum er, at myndighederne mener, man er i den særlige risikogruppe, hvis man har Rygmarvsbrok. Hvilket også har gjort at jeg i år har kunne få influenzavaccinen ved egen læge. Det er også fint nok for det kan variere meget, hvor handicappet man er, hvis man har Rygmarvsbrok. Det afhænger af hvor højt eller lavt brokket sidder på ryggen. Jo højere, jo mere handicappet. Mit sidder forholdsvis lavt.

Henover de seneste uger har jeg stille og roligt kunne begynde at se, at andre med Rygmarvsbrok blev indkaldt til vaccination. Også nogen der cirka er lige så handicappet som mig. Så jeg var godt klar over at det måske var snart. Men helt ærligt, så håbede jeg, at især mine bedsteforældre ville blive indkaldt før mig, da de i min optik måske har mere brug for det end mig.

Var jeg én af dem der var blevet glemt i systemet?

Måske skulle jeg endda have været indkaldt før? Hvem ved?

I sidste uge kom det frem, at Region Midtjyllands computersystemer havde lavet en fejl, hvor en masse borgere, som ellers skulle have været indkaldt var blevet glemt i systemet. Alle borgere havde dét til fælles, at deres CPR-nummer starter med 0.

Jeg er født den 9. september… Ja, så hvem ved? Faktum er i hvert fald, at jeg fik en indkaldelse ganske få dage efter, at regionen meldte ud, at nu var fejlen rettet og de rette borgere ville snarrest muligt blive indkaldt.

Jeg glæder mig til at blive vaccineret!

Som udgangspunkt har jeg aldrig været i tvivl omkring min vilje til at skulle vaccineres eller ej. Selvfølgelig skal jeg dét! Jeg har så stor tiltro til vores myndigheder og sundhedsvæsen omkring at de selvfølgelig ikke vil lade borgere blive vaccineret med noget der ikke er forsvarligt.

Men så kom sagen om AstraZeneca’s vaccine. Var det dén jeg var blevet tilbudt, havde der muligvis været lidt mere kriller i maven og lidt flere tanker om det nu også var en god idé at blive vaccineret. Men jeg er nu ret sikker på, at jeg nu nok alligevel havde ladet mig vaccinere med den, hvis det nu var.

Chancerne for bivirkninger vil jo altid være der, når man lader noget blive sprøjtet ind i kroppen. Det er sådan set underordnet hvad det er. Der er altid mulighed for bivirkninger.

Så er der selvfølgelig forskel på hyppigheden af hvornår der er bivirkninger og hvor voldsomme de kan være.

Der er også bivirkninger ved vaccinen fra Pfizer-BioNTech. Der har bare ikke været fokus på nogle af den alvorlige og hyppige slags – lad os håbe at det er fordi der ikke findes nogen historier derude.

Jeg føler mig helt tryg og glæder mig! Jeg tænker når én af de største bekymringer er, at man skal stikkes med en nål, som hverken skal ramme en blodåre eller noget, men bare ind i en muskel, så skal det hele nok gå. 🙂