NyhederCoverbillede Hamistolen Knaek Cancer  lang scaled

NYHEDER

Hamistolens logo skifter udseende for en stund

Hvad er nu det? Har logoet ikke ændret sig? Jo! Det er helt rigtigt. Frem til uge 43 vil Hamistolens logo se lidt anderledes ud. Det vil nemlig ligne Knæk Cancer blomsten. Det hele for at støtte kampen mod cancer.

I morgen starter Kræftens Bekæmpelses Lyserød Lørdag-uge, som kulminerer med Lyserød Lørdag, på lørdag – et arrangement jeg støtter igen i år.
Det er samtidig så småt starten på årets Knæk Cancer kampagne, som kulminerer i uge 43, med det helt store Knæk Cancer Show.

I år har Hamistolen besluttet at være en del af denne kampagne. Derfor vil alle logoer på sociale medier og hjemmeside, samt vandmærke på billeder jeg lægger op, i løbet af i dag blive skiftet, frem til og med uge 43, så de minder om knæk cancer blomsten.

Men ikke nok med dét, så kommer der også et særligt Knæk Cancer tilbud næste weekend. Et tilbud, jeg glæder mig til at afsløre for Jer!