Nyheder

NYHEDER

Hamistolen & Korfitz Body Health sender stort beløb til Støt Brysterne

I lørdags afholdt Frederik Dahl og Betinna Korfitz, der til daglig driver hver deres enkeltmandsvirksomhed - Hamistolen & Korfitz Body Health - Lyserød Lørdag i Ikast. Nu er det hele gjort op, og de to unge iværksættere kan sende intet mindre end 27.530 kroner af sted til Kræftens Bekæmpelsens Støt Brysterne kampagne.

Lyserød Lørdag vendte i lørdags retur til midtbyen i Ikast, efter kun at være blevet afholdt på Ruskjærholm ved Bording de seneste tre år. Bag arrangementet stod de to iværksættere Betinna Korfitz og Frederik Dahl, som hver især har virksomhederne Korfitz Body Health og Hamistolen.

Ingen af de to har tidligere erfaring med at arrangere så stort et arrangement. Betinna har tidligere arrangeret mindre events, mens Frederik har fotograferet ved forskellige events, af forskellige størrelser, men uden at være med til at arrangere.

Men med fælles rigtig god hjælp og ved at udnytte hinandens styrker lykkedes det at få stablet et arrangement på benene på rekordtid. De første spæde tanker om at lave et Lyserød Lørdag-event sammen landede først, da de to iværksættere indledte et overordnet sparrings-samarbejde i slutningen af august.

Det lykkedes at få stablet et arrangement på benene, med 110 deltagere. Til alle de deltagende var der sørget for en særlig Lyserød Lørdag t-shirt samt en goodiebag med lækkerier. Alt sammen sponsoreret af lokale virksomheder.

Det betyder at Hamistolen og Korfitz Body Health er stolte over at kunne sende intet mindre end et overskud på 27.530 kroner af sted til Lyserød Lørdag – kampagnen.

Pengene er kommet i hus via et deltagergebyr samt bidrag fra lokale virksomheder, som eksempelvis har købt en plads på ryggen af den særlige Lyserød Lørdag t-shirt.

Frederik Dahl (Hamistolen) udtaler:

Jeg har heldigvis ikke haft kræft inde på livet. Men på trods af det, er jeg ikke i tvivl om at det er en lorte-sygdom som vi skal gøre hvad vi for at bekæmpe. Statistikken siger jo, at én ud af tre får konstateret kræft i løbet af livet, så med den statistisk i ryggen er det jo ikke et spørgsmål om én man kender bliver ramt, men nærmere hvornår.

Og jeg ved qua mit eget handicap – rygmarvsbrok – hvor vigtigt det er at vi kan hjælpe hinanden. Så hvis det her er muligheden for jeg kan hjælpe, så gør jeg det til hver en tid!

Jeg er virkelig glad og stolt over at have været med til at stable et arrangement på benene, som forhåbentlig kan være en lille brik på vej til at kunne hjælpe andre.

Det har været en fed, men også hård periode. Der har virkelig været meget at se til. Og dét samtidig med at vi har haft vores egne virksomheder som også har skulle køre rundt. På den måde har Lyserød Lørdag kun været et sideprojekt. Et sideprojekt af de større.

Men det gør det hele noget mere værd, når vi kom så godt i mål og fik samlet så fint et beløb ind. Samtidig vil jeg gerne takke Betinna for et fantastisk samarbejde! Det har der ikke været noget at sætte en finger på!

Der skal selvfølgelig også lyde en kæmpe tak til alle som deltog, samt de mange sponsorer som har hjulpet os godt på vej.

For yderligere kommentarer, kan vi kontaktes på følgende måde:

Frederik Dahl

Hamistolen

Betinna Korfitz

Korfitz Body Health

Facebook
Instagram – Officiel
Instagram – Sport
kontakt mig på messenger