Nyheder

NYHEDER

Så du mig i TV Midt/Vest??

For nogle uger siden viste TV Midt/Vest et længere indslag omkring mig. Her kommer vi ind omkring mange spændende ting!

Tilbage i maj måned blev jeg kontaktet af en journalist på TV Midt/Vest. Hun ville høre om jeg var interesseret i at medvirke i et indslag omkring mig.

Jeg synes det lød sindssygt spændende, og var med på ideen med det samme! Min første tanke var, at det sikkert “bare” ville være et almindeligt nyhedsindslag på et par minutter. Derfor blev jeg også meget positivt overrasket, da jeg fik af vide, at det drejede sig om et indslag på mellem 10 – 12 minutter. Fedt, fedt, fedt!!!

De var blandt andet med mig på job

Der blev afsat to optagedage til projektet. Første dag / aften, havde jeg Tv Midt / Vest med mig ude på job, under fotografering af håndbold DM – semifinalen mellem Herning – Ikast Håndbold og Odense Håndbold.

En super spændende oplevelse, hvor jeg i det store hele bare skulle lade som om de ikke var der, og så nogle enkelte gange lige svare på nogle spørgsmål! Efter den aften var jeg slet ikke i tvivl om, at det her nok skulle blive fedt!

Anden optagedag var en lidt længere, men en mindst lige så sjov én af slagsen!

Her skulle “hovedinterviewet” blandt andet i kassen. Samtidig skulle det også handle mere om mig og mit handicap, hvor første dag handlede om firmaet.

Vi startede med at lave hovedinterviewet – hvilket foregik indendørs. En prioritering der måske skulle vise sig ikke at være så smart. Efter interviewet skulle vi på tur. En gå / køretur ind til centrum af Ikast. Okay, det lyder måske lidt voldsomt, men der er trods alt et par kilometer. Haha!

På turen ind i midtbyen skulle jeg gøre opmærksom på alle de udfordringer vi som kørestolsbruger møder. Glasskår, dårlig belægning, dårlige opkørsler til fortov osv.

Da vi kom ud kunne vi godt se, der hang nogle ret store, sorte skyer, men vi krydsede fingre for, at det nok skulle holde nogenlunde tørt.

Det kunne vi dog godt glemme alt om! Vi var ikke nået ret langt før himlen åbnede sig, og så kom der vand! Meget vand! Men videre det gik – vi mennekser dør jo som sagt ikke af lidt vand, og det dyre film-udstyr var pakket godt ind inden vi tog af sted, i tilfælde af at det skulle regne. Så nu ved I hvorfor jeg lige pludselig er meget våd i nogle enkelte momenter af klippet!

Sjove ting der blev klippet fra

Selvom et 10 – 12 minutters klip godt kan lyde af meget, var der alligevel mange sjove ting der blev klippet fra.

Blandt andet var vi også en tur i Føtex, hvor jeg først skulle en tur igennem butikken med en fotograf gående i mit baghjul. Igen super sjovt! Men det blev endnu sjovere! For da jeg kom ud af butikken første gang, fik jeg monteret et Go-Pro kamera på min stol, og så fik jeg ellers bud på igen at tage en tur gennem butikken.

Normalt vis får jeg en del blikke, når jeg kører rundt i hverdagen, men da jeg kørte rundt inde midt i Føtex, med et kamera monteret på min stol, må jeg indrømme at folk kiggede lidt ekstra. Det er der måske heller ikke så meget at sige til…

Har du ikke set indslaget, kan det ses her:

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment